Der har været meget snak om hvorvidt jeg truer med vold når jeg siger fiskerlussing. Derfor vil jeg gerne forklare hvad en fiskerlussing betyder for mig, nu hvor det er gået hen og er blevet folkeeje.
Da jeg i starten af 80´ erne, som ung punker, begyndte at gå på værtshus i Lemvig, fandt jeg frem til et fantastisk sted som hed: La Porta, et værtshus som den lokale musiker Johnny Madsen havde, og hvor der blev spillet livemusik i weekenderne.
En aften hvor vi sad en flok og snakkede højt under livemusikken, kom en af stamgæsterne, den mest lune vestjyde jeg til dato har mødt, hen til vores bord, han lænede sig ind over det og sagde:
Hvis æ´ i ka´ holde jer kæft, så ka´ i få en fiskerlussing ! Han skulede på os, og lyste så op i et smil og gik.
Det gik op for mig at vi ikke havde udvist respekt for de musikere der stod og udførte deres job, vi havde ikke vist hensyn over for de mennesker der var der for at høre musikken og vi gik selv glip af en oplevelse fordi vi var i vores egen lille boble, som sædvanlig, og det fik vi at vide.
Han lærte mig noget om gensidig respekt, og for mig har begrebet fiskerlussing handlet om det siden den aften.
Jeg har dog også prøvet at indkassere et par af dem i “real life” fra mere håndfaste fiskere, når de mente jeg var gået over deres grænser, og som en udtrykte det, så kunne det betegnes som adfærdsregulerende terapi.
At det nu er blevet et nationalt symbol på at nok er nok, forpligter mig til at fortsætte den debat jeg har været årsag til, på godt og ondt, og derfor vil jeg fortsat arbejde for at skabe en mere menneskelig debat imellem os, så vi kan samarbejde som et homogent samfund om at løse de problemer der er, og ophæve de barrierer der forhindrer os i at forene vores kræfter, og tage fat på at løse de mange udfordringer vores børn utvivlsomt kommer til at stå med.