Velkommen til Fiskerlussing siden.
Måske husker du tiden op til Folketingsvalget i 2019 hvor undertegnede pludselig blev kendt på at lave en video hvor jeg brugte udtrykket at DF risikerede at løbe ind i en fiskerlussing hvis de kom til Struer og fyrede deres pis af. Ved et tilfælde var der en som fandt videoen på Youtube og delte den på sin egen Facebook side, og så gik det stærkt. Det endte med at jeg besluttede mig for at bruge al den opmærksomhed til at skabe mere fokus på hvor grum og umenneskelig tonen var blevet i Danmark, særligt når det drejer sig om udlændinge, og jeg stillede derfor op til folketinget som løsgænger, uden hverken parti eller organisation i ryggen. Jeg var hele vejen klar over at chancen for at opnå et valg var stort set lig nul med de ressourcer jeg havde, eller nærmere ikke havde.
Ikke desto mindre har jeg altid ment at vi bør kæmpe mod uret og splittelse hvor og når vi kan, og derfor kaster jeg mig gerne ind i kampen for menneskelighed, uanset hvilke odds jeg er oppe imod.
Og her i 2024, med et igangværende Folkedrab i Gaza, er jeg igen nødt til at prøve at gøre min stemme gældende, eller i hvert fald at yde en eller anden form for indsats for at stoppe det, og derfor har jeg taget skridtet til at stifte partiet: Verdensdemokraterne, som skal arbejde for fred, forhandling og menneskerettigheder,
Mange mennesker spredt over hele verden deler min magtesløshed og frustration over ikke at kunne gøre noget for at beskytte de civile i Gaza mod bombardementerne og lidelserne. Samtidigt med at jeg indvendigt har en følelse af at ville ramme og straffe Israel for deres gerninger, så har jeg også en følelse af at ville beskytte jøder i Danmark mod antisemitisme, for det er ikke et spørgsmål om religion, men om en regering som træffer valg om at være uhørt brutal og umenneskelig.
Og om andre regeringer som træffer valg om at stille sig på folkedrabets side, heriblandt den danske regering, og konsekvent holde sig til at “Israel har ret til at forsvare sig”, og ser stort på det faktum at Danmark har pligt til at forhindre Folkedrab, som der er stillet borgerforslag om at efterfølge.
Angrebene i Gaza er den mest brutale form for “selvforsvar” jeg har været vidne til i mit lange liv, og udover den effekt det har for de mennesker som bomberne rammer, så har de politiske holdninger en effekt på os “almindelige mennesker” over hele verden.
For mit eget vedkommende, har jeg mistet al form for tillid til at hovedparten af de politikere der leder Danmark, som mennesker. Og når jeg ikke har tillid til dem som mennesker, og til deres evne til at være medmenneskelige, så kan jeg heller ikke have tillid til dem som leder. Med det menneskesyn der er blevet udvist siden Oktober har jeg ikke troen på at de mennesker som nu er ledere, i mit eget og mange andre lande, vil have nogen som helst former for skrupler når de fremadrettet laver love og regler som vi forventes at følge i samfundet. Det synes jeg er skræmmende.
Der er ikke mange mennesker som støtter drab, og slet ikke på uskyldige, men vi er havnet i en situation hvor “terrorkortet” kan trækkes og retfærdiggøre alt fra aflytninger og anholdelser, til bombardementer og folkedrab, og som blokerer for vores indbydes muligheder for dialog og sameksistens.
Hvor forfærdeligt angrebet den 7 Oktober end var, så kan det ikke retfærdiggøre det Israel nu udsætter Palæstinenserne for, og det har ikke noget at gøre med om man støtter terror eller ej, drab er drab, uanset at de udføres i “en større sags tjeneste”.
Jeg har svært ved at se hvad verden havde forventet af konflikten om Palæstina og Israel, før eller siden ville der komme et væbnet modsvar mod den undertrykkelse millioner af mennesker har levet under i mange år, der har været flere af dem gennem årene, ingen med så stor effekt som angrebet den 7 Oktober, men mennesker under tvang vil altid forsøge at vriste sig fri, og jo hårdere greb de sidder i, jo hårdere modstand yder de.
Desværre har der i mange år ikke været en reel vilje til at arbejde for en fredelig politisk i Palæstina og Israel, hverken fra de ledere som opholder sig der, eller ledere som sidder rundt omkring i verden, undtagen i de perioder hvor kampe er brudt ud, som nu, og derfor har vejen mod katastrofen i mange år været uundgåelig.
Jeg støtter ikke terror, men hvis jeg vil undgå den er jeg nødt til at forstå den. Hvis vi ønsker en fremtid hvor vi ikke stadig vil dræbe hinanden, så er vi nødt til at forstå mekanismerne bag, og at skabe ordentlige forhold for vores medmennesker, uanset om vi kan lide dem, er enige med dem eller ej.
Hvis ikke vi kan det, så frygter jeg at mennesket ikke er levedygtige som art, vi er desværre blevet alt for dygtige til at slå ihjel.
På siden Palæstina / Israel finder du nogle links som kan give en forståelse for at det ikke er en konflikt mellem religioner, men en konflikt omkring jord og værdier.
Jeg vil løbende arbejde på at skabe muligheder for at danne mindre netværk som fremadrettet kan arbejde ud fra de muligheder den enkelte har, for lidelserne i Gaza, og andre steder i området er langt fra at være slut, der vil være behov for hjælp og støtte i mange år fremover.