Så skal vi nok til det igen

Det er længe siden jeg sidst har skrevet her på siden, og det kræver nok en smule forklaring, selv om det er lidt grænseoverskridende for mig at skrive det offentligt.
Efter at have ført en valgkamp i næsten en måned op til folketingsvalget 5 Juni, 2019 var både kræfter og penge sluppet op. Efter oprydningen på valgaftenen blev det til nogle få timers søvn, og så op og pakke og køre tilbage til Vestjylland sidst på eftermiddagen, for jeg skulle møde på en 72 timers vagt Fredag den 7 Juni, nu var “ferien” jo forbi for i år.
Selv om det havde været en helt fantastisk oplevelse at forsøge at påvirke valget, og at se at DF blev decimeret med 21 mandater, så havde det tæret på kræfterne, både fysisk og psykisk, og jeg kæmpede med en form for skyldfølelse over at jeg ikke havde kunnet indfri alle de forhåbninger mange mennesker havde haft til mig, samt dårlig samvittighed overfor mine børn der havde været alene hjemme i 23 døgn mens far “legede politiker” og brugte langt flere penge end jeg reelt havde råd til.
Jeg havde opnået at få hele 26.000 kr. i donationer fra folk der støttede mig, i min verden er det mange penge, men alene diesel, bro og parkering slugte de penge ( jeg fik kørt 40.000 km i forbindelse med projektet ) og under processen mister man overblikket over de afledte omkostninger, så jeg var reelt gået fallit efter valget og måtte tage ekstra vagter så tit det var muligt.
Samtidigt var der en del udfordringer i familien, og i sensommeren var der en hændelse hvor vi var meget tæt på at miste en af vores børn, hvilket selvfølgelig påvirkede os alle utrolig meget. I en periode gik det okay, man piver jo ikke, men pludselig en morgen sagde kroppen fra mens jeg kørte på motorvejen på vej på arbejde, og jeg troede jeg ville få et hjertestop og smadre de andre billister på vejen.
Det gik ikke så galt, men jeg indså at jeg var nødt til at trække stikket og melde mig syg i en periode.
Nu er jeg startet arbejde igen på nedsat tid, har haft ro til at tænke over om jeg overhovedet skal kaste mig ud i kampen igen, og nydt at være anonym igen sådan som jeg var inden min video pludselig gik viralt og mit liv blev vendt op og ned.
Jeg bryder mig faktisk ikke specielt meget om at være “kendt” men ved godt det er en forudsætning for at kunne ændre på noget, og når jeg ser DF byrådsmedlemmer i Randers bruge en dreng i fjerde klasse som symbol på Islamisme, ser Rasmus og SK filme ved begravelser, hører Støjberg harcelere over håndtryksloven og så videre og så videre, så føler jeg at jeg er nødt til at komme ind i kampen igen.
Derfor har jeg besluttet mig for at arbejde for at kunne opstille både mig selv og andre kandidater til kommunalvalget i 2021 for at kunne være med til at påvirke dette valg også. Denne gang er der mere tid at gøre med, og jeg har lært lidt hen ad vejen, så nu begynder jeg at strukturere det i løbet af foråret.
Den helt basale grundtanke med at kaste mig ud i dette her projekt, er ikke at jeg ønsker at opnå politisk magt, jeg vil bare arbejde for at der ikke er nogle politikere der skal få magt over andre menneskers liv. Grundlæggende er Danmark og det danske system ekstremt velfungerende og funderet på nogle af de smukkeste principper der er udtænkt, men den måde vores land forvaltes på betyder at vilkårene forringes for flere og flere grupper, og det mener jeg ikke kan være hensigten for noget demokratisk samfund.
Så hvis du har lyst til at være med til at opstarte denne omgang i kampen, så send mig en mail, for vi skal til det igen. Men i et lidt mere sindigt tempo denne gang.